Sprog er en grundlæggende del af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder. De gør det muligt for mennesker at deltage i samfundslivet og forme deres egen fremtid. Sproglig mangfoldighed yder derfor et væsentligt bidrag til bæredygtig udvikling og fredsopbygning og udgør en integreret del af den kulturelle mangfoldighed. Det europæiske samfund er i dag præget af en hidtil uset digital transformation og øget migration, hvilket medfører en række voksende udfordringer, herunder:
– Målet om, at alle medlemsstater skal sikre obligatorisk undervisning i to moderne fremmedsprog, er fortsat ikke blevet realiseret (Eurydice rapport, 2023: Key data on teaching languages at school in Europe, p. 5).
– Den europæiske sprogpolitik udgør et usikkert grundlag for fremme af regionale sprog og minoritetssprog.
– Sproglig mangfoldighed er i kritisk grad underrepræsenteret i digitale ressourcer og infrastrukturer, herunder AI teknologier og store sprogmodeller (LLM’er). Samtidig reproducerer og viderefører nutidens digitale værktøjer og AI modeller en række køns og diversitetsstereotyper og bidrager dermed til at fastholde og forstærke disse.
Denne situation kalder på et grundlæggende skifte i holdninger og tankesæt samt på en målrettet og hurtig indsats for at fremme flersprogethed i det digitale samfund med henblik på at skabe en mere inkluderende verden. Det er netop dette, der er det centrale formål med forsknings- og uddannelsesprojektet MultiLAwa. En central tilgang til at tackle disse udfordringer er at styrke LA på individ, institutions og samfundsniveau.
Begrebet Language Awareness blev oprindeligt introduceret af Hawkins (1984) og efterfølgende defineret af Donmall (1985) som “a person’s sensitivity to and conscious awareness of the nature of language and its role in human life”. Senere har Association for Language Awareness udvidet definitionen til at omfatte “explicit knowledge about language, and conscious perception and sensitivity in language learning, language teaching and language use”. I de seneste årtier er LA blevet udforsket indgående i uddannelseskontekster, særligt i flersprogede klasseværelser og inden for flersprogethedsdidaktik. Nye udfordringer i digitalt medierede læringsmiljøer peger imidlertid på nye dimensioner af LA, som kræver nærmere undersøgelse, herunder hvordan digitale værktøjer påvirker sprogpraksisser, refleksion og kritisk engagement.
I denne sammenhæng er MultiLAwa’s overordnede forskningsmål at foretage en dybdegående analyse af samspillet mellem LA, flersprogethed og digitalitet.
Projektet bygger videre på eksisterende forskning inden for sprogundervisning og sprogtilegnelse og supplerer denne med forskning i sprogpraksisser og sprogdiskurser, sprogpolitik samt leksikografi og terminologi.
Det overordnede forskningsmål hviler på to centrale antagelser:
1. LA og flersprogethed er tæt forbundne. I kontekster præget af sproglig mangfoldighed udgør LA en central, dynamisk og procesorienteret kompetence for individer, institutioner og samfund. Denne kompetence bidrager til udviklingen af den enkeltes flersprogede repertoire, samtidig med at flersprogede kompetencer styrker udviklingen af LA.
2. Der er en tæt sammenhæng mellem digitalitet, LA og flersprogethed. Digitalitet, herunder sociale medier, digitale ressourcer/data/korpora/infrastrukturer, onlineordbøger og -glossarer, digitale diskurser og praksisser samt AI teknologier mere generelt, kan bidrage til at styrke LA og dermed fremme flersprogethed.
MultiLAwa’s forskningsprogram bygger på to centrale operationaliseringer: i) James and Garretts model (1998 a/b), som identificerer fem indbyrdes afhængige dimensioner af LA: den affektive, sociale, magtmæssige, kognitive og handlingsorienterede dimension; ii) den veletablerede tredeling af LA (van Lier 2004): (a) praktisk sproglig opmærksomhed (Practical Language Awareness, der er forbundet med den handlingsorienterede dimension), (b) metalingvistisk opmærksomhed (Metalinguistic Awareness, der er forbundet med den kognitive dimension), og (c) kritisk sproglig opmærksomhed (Critical Language Awareness, der er forbundet med magtdimensionen). Tilsammen udgør disse teoretiske rammer grundlaget for det samlede ph.d.-forskningsprogram, som både bygger på tidligere studier af LA i flersprogede kontekster og nyere udviklinger inden for Critical Multilingual Language Awareness. MultiLAwa introducerer begrebet «Multilingual Language Awareness» og undersøger LA i flersprogede kontekster med fokus på metasproglig, kritisk og praktisk sproglig opmærksomhed. Projektet anlægger en bredt forståelse af LA, som ikke begrænses til sprogundervisning, men betragtes som en generel, socialt forankret kompetence. Formålet er at adressere centrale sprogrelaterede udfordringer i et samfund præget af hastig digitalisering og dermed bidrage til bæredygtige, inkluderende og flersprogede økosystemer i Europa.
